
Episode #47
Camilla Hübbe
”Jeg kan huske jeg var inde på Hofteatret, jeg ville sidde i kongelogen”, siger Camilla Hübbe, ”det er min første erindring om teatret”. Camilla er kunstnerisk leder på Det Lille Teater og Marionetteatret i Kongens Have – og har før det været produktionsdramaturg på en række af de store teatre rundt om i landet. Hun blev uddannet fra Dramaturgi på Aarhus Universitet – ”det var så sjovt!” – og skrev speciale om Kirsten Dehlholm. Camilla på flere måder tæt på praksis. Ikke mindst som forfatter til en række børne- og ungdomsbøger, foruden en hovedforfatter til julekalenderen Tvillingerne og julemanden . Sansen for børns verden præger hendes arbejde med Det Lille Teater, fx med forestillingen baseret på Alberte Windings børnesange Tju Bang (Chokolademand). Hun henter inspiration bl.a. i nordisk mytologi og det viser sig både i forfatterskabet og i hendes dramaturgiske dagligdag. Verdensalvor og evnen til at se det sjove i de små ting, går igen i alt hun fortæller. Hør selv!

